Internationalt niveau i Danmark

[LarsC]

Intro
Dette var meningen at skulle være en artikel omkring de 10 dages bordfodbold i Tyskland. Henholdsvis Hoenheim og Koblenz. Den artikel vil formentlig udkomme i det næste Baby medlemsblad (af Gunnar?). Derfor er vinklen i stedet valgt på det internationale spillemæssige niveau i Danmark. Det er ikke ment som en kritik, men som en analyse. Og som analyse, vil den selvfølgelig være åben for diskussion, da den naturligvis vil være subjektiv i forhold til min holdning.

Udvikling
Det danske bordfodboldniveau blev for første gang sat på en international prøve i 1998, hvor en række danske spillere tog til Nantes for at deltage i VM på Bonzini. Det blev gjort klart dengang, at Danmark ikke var i nærheden at af kunne konkurrere på internationalt topplan. 12 år senere har Danmark opnået at vinde én udenlandsk turnering i en Open Double kategori, få én junior verdensmester i double og single, og have én kvindelig topspiller i kvinde-kategorierne. Derudover har der været nogen pæne resultater hist og her, bl.a. en 3. plads i Roberto Sport VM. Landsholdet har også fået nogen flotte placeringer til diverse VM.

Resultater
Hvad har været kendetegnet for de resultater der er opnået? Primært er de baseret på enkelt præstationer. Sven, Amalie og Troels har været dem der har været drivkræften for de relativt få resultater. Desuden har de næsten alle sammen været på Bonzini. Mht. landsholdet har der selvfølgelig været noget godt spil, blandet med en del heldige lodtrækninger.

Danmark, der har bevæget sig fra nærmest ingenting, til i dag at have fået spillere der kan hente resultater hjem, er virkelig flot. Der har også været andre spillere, der indimellem har vist lidt tænder i diverse Bonzini turneringer.

Niveau
Så Danmark kan vinde nogen kampe på Bonzini. Der er vel en små 10 udenlandske Bonzini-spillere, som vil vinde stort set hver gang de spiller mod de bedste fra Danmark, og så er der vel en 50-100 stykker, som anses som favoritter mod de fleste af os, men som vi kan spille lige op mod og indimellem vinde over. Sven ligger lidt over resten af os danskere, og alligevel formår han at tabe til nogen som burde være under hans niveau. Billedet efter det netop overståede Tecball viste noget helt andet, når det ikke lige drejer sig om Bonzini. Der er vel 1000 spillere som vil vinde nærmest hver gang over enhver af os, altså fra Tyskland(Tecball/P4P). Dertil kommer alle de andre bordtyper, og herunder de spillere som ikke deltager i turneringer under ITSF. ITSF er 'bare' en organisation, som forsøger at samle al bordfodbold under ét tag. Indtil det er lykkedes, må man anerkende, at der findes andre gode spillere uden for denne organisation. På nuværende tidspunkt dækker ITSF ikke halvdelen af al bordfodbold på kloden. I Koblenz i denne weekend til VM på Tecball, deltog omkring 300 spillere fra forskellige lande (127 double hold). 2 gange om året afholdes der 2 store turneringer på P4P i Tyskland, med deltageleantal fra sidste år på 600 og 550. Disse turneringer har ikke nær de omgivelser og setup, som VM kan præstere. Derudover findes der vel omkring 10-15 andre store turneringer om året i Tyskland alene, som heller ikke hører under ITSF.

Hvorfor er dette så vigtigt, når vi taler om det danske niveau af spillere? Fornylig roste undertegnede de danske spillere, og det faktum at der efterhånden kan mønstres 10 hold, der alle har et solidt niveau og kan spille med i udenlandske turneringer - dog på Bonzini. Når vi tager til multibords turneringer, taler vi også om hvor vigtigt det er, at vi kan spille Bonzini, og de andre ikke kan. Kigger man på de danske resultater fra weekenden i Koblenz, kan det beskrives med ét enkelt ord - ringe! Og samtidig kan vi fristes til at konstatere, at Bonzini bare er et yderst 'lille' bord i forhold til de andre bordtyper, hvor der er langt flere spillere. Fordi ITSF er opstået i Frankrig, under den samme formand, som er ansvarlig for det franske forbund, der har Bonzini som deres hjemmebord, kan det tænkes, at dette er årsagen til at det fylder så meget hos ITSF.

Hvis vi tager et land som Holland, kan de mønstre flere internationale Bonzini spillere end vi kan, og dette på trods for, at de ikke spiller på bordet til daglig. Udover Frankrig, er Danmark vist det eneste land der har Bonzini som hjemmebord? Nogen af de andre lande vælger det til multibords turneringer, fordi de ved at de fleste andre lande ikke kan spille på det.

Opsummeret kan det siges, at Danmark kan lidt på Bonzini i form af nogen fremragende enkeltpræstationer, og absolut nærmest intet andet på nogen af de andre borde. Og stadig falder spillet fra hinanden på Bonzini med jævne mellemrum, selv fra disse få dygtige enkeltindivider.

Internationalt niveau?
Hvad kan der gøres for at få det danske niveau løftet til international klasse? Danmark er et lille land, med relativt få spillere. Bordfodboldens historie er rimelig kort i landet. Vi spiller kun Bonzini. Vi går i det daglige og hygger os med at slå hinanden, og synes at vi er nogen fandes karle til det der bordfodbold-noget. Arrogancen kan næsten drive ned af væggen nogen gange, når vi bryster os af vores super seje spillere, og når vi påpeger fejlene hos dem fra udlandet. Realiteten er, og det er undertegnedes mening, at vi er er ringe, hver og en. Det er egentlig fint nok. Vi er hvor vi er, og på den korte tid vi har spillet i og med de få spillere, er det fint nok. Men skal vi til virkelig at blande os i toppen, må der tænkes anderledes. Vores niveau skal anerkendes, vi må acceptere vores svagheder og se på hvordan vi kan udnytte vores styrker. Som det ser ud nu, går vi og øver os på at slå hinanden. Vi lærer hinandens fejl og forsøger at finde ud af hvordan vi kan udnytte dem. Der findes målmænd i Danmark som udelukkende danner deres system ud fra 1-2 spillere, og der findes angribere som alene baserer deres tankegang på 1-2 andres defensive midt og på deres respektive målmænd. Hvad så når man står over for en dygtig spiller, man aldrig har spillet over for før?

Der bliver talt meget bordfodbold i HBF, men meget meget lidt om teknik og strategi. Begreber som "De spiller meget tungt" og "De har en hård attitude ved bordet" bliver med jævne mellemrum brugt, uden at nogen overhovedet ved hvad det betyder, og om det overhovedet har nogen som helst betydning, andet end at det er en måde at sige "Vi har svært ved at vinde over dem, men det lykkedes os at spille nogenlunde lige op med dem."

Vores fordel i Danmark er, at vi kan spille relativt ofte. Der er mange der har adgang til de forskellige bordtyper. Vi er gode til at tænke og sætte tingene i system, herunder også foreningsmæssigt. Tilgengæld er vi dårlige til at lære at spille, og paradoksalt nok at selvom vi er gode til at tænke, er det meget få der er gode til at tænke bordfodbold. Teknik-mæssigt er vi også langt bagud. Defensivt på bordet er vi nærmest ikke eksisterende. Dette gælder helt fra målmanden, til den defensive midt, til at dække op for modstanderens offensive målmand. Når der tales bordfodbold i feks. HBF, bliver der nærmest aldrig talt om hvordan man dækker op på midtbanen, om hvordan man reducerer modstanderens procenter på angrebet osv. Et eksempel på når modstanderes målmand har bolden, så er der måske 2-3 spillere i Danmark der har en bare nogenlunde forståelse af de defensive linier, altså de steder bolden kan komme fra, og så er der en 3-4 stykker der ikke ved noget om det, men bare har lært at stille deres spillere et bestemt sted. Og det skal så oven i hatten siges, at det KUN er på Bonzini forståelsen er der. Tecball VM viste med al tydelighed at INGEN danskere (ihvertfald af dem der var med), havde nogen som helst idé om de muligheder der er fra to'eren på det bord.

Indblik
Måske er dette bare et surt opstød, eller bliver taget som sådan. Det er egentlig ikke hensigten. Folk ved, at jeg om nogen, elsker bordfodbold, og at jeg også er faldet i mange af de fælder der er nævnt oven for. Det skal ikke ses som en kritik af forholdene i Danmark eller af enkelte spillere. Det er ikke nemt at kritisere folk for hvem de er og de evner de besidder - ingen er forpligtet ud over egne evner. Men det det ER muligt at kritisere, er indstillingen til niveauet. Vi må anerkende at vi bare er ringe internationalt set, bortset fra måske lige niche bordet Bonzini - og selv der er vi et godt stykke bagefter, bortset fra de 3 før nævnte personer. Vores attitude i forhold til bordfodbolden bør ændres. Vi kan godt gå at være evigt seje i vores egen lille andedam, sikkert aflukket fra de virkelig gode spillere der findes derude. Vi fokuserer på resultaterne, og glemmer hurtigt nederlagene. Vi skal alle sammen være gode venner og kunne drikke øl. Der er ikke meget plads til KUN bordfodbold (dette skal ikke ses som en kritik af de organisatoriske rammer, men udelukkende tjene som et indblik for det enkelte individ). Lad os udvikles ved at tale om teknik og taktik, i stedet for at bruge overfladiske termer. Lær at forstå bordfodbold, og tør grinet af når du vinder en øl, for du/vi er ikke noget som helst sammenlignet med de udenlandske spillere. Det er sjældent en rigtig stjerne har behov for at fortælle andre hvor god han er.

[PeterSH]

Du har givetvis ret i mange af tingene. Men hvad er det egentlig du efterspørger? For mig at se går det ret hurtigt fremad for bordfodbolden i Danmark. For ikke så mange år siden fik de bedste danske spillere klø af de franske café-spillere. Bordfodbold i flere af de andre lande har, så vidt jeg ved, en noget ældre bordfodboldkultur. Det betyder naturligvis ikke at vi ikke kan forbedre os (hvis man ellers har ambitionerne om at diskutere taktik og teknik og ikke bare hygge sig på et lidt lavere plan). Men jeg vil forbeholde mig retten til at glæde mig, når jeg vinder en øl, i stedet for at ærgre mig over, at en p4p-spiller i det vestlige Tyskland kan tvære mig ud på et bord jeg aldrig har set.


Alt det bedste

Peter

[henrikloev]

Jeg var i Bruxelles her i weekenden, hvor jeg snakkede med flere Belgiere. Som set til VM, kom en Daniel fra Belgien med Ismael til kvartfinalen og slog næsten Billy og Kovacik. Han spiller næsten aldrig internationalt. Mange topspillere i Belgien holder sig til at spille under Bruxelles, Antwerpen og en til uden engang at gide at krydse eget land.

Denne udvikling afspejles jo også i Danmark, bortset fra vi er mange år bagud, og så er vi også en ret lille nation. 6 klubber kontra 250+; altså hvis de ikke er os overlegne, så er der jo noget galt. Eller man kan se det fra en anden vinkel, som jeg vælger, at vi kan næsten spille med mod dem, og der derfor er noget meget, meget rigtigt kørende i Danmark.

[snobby]

Hej Lars

Siden det står så skidt til, foreslår jeg, at vi hiver B.S. ind. Han vil kunne vende det.

Bedste hilsner
Martin

[LarsC]

Hej Martin,
Det lyder som en god idé. Giver du ham et kald?
/Lars

[Jean]

prøv at slå "tischfussball" op på youtube og se hvilken slags videoer du får kontra "bordfodbold" det siger det hele.

prøv at se hvornår dette er fra:
http://www.youtube.com/watch?v=b5An5IDRZZk
og se hvor højt niveau de allerede havde dengang. Hvor var bordfodbold henne i DK dengang, DBFF eksisterede ikke på det tidspunkt!!

Carletta i 88!!!!
http://www.youtube.com/watch?v=UedqXEb- ... re=related