Vil du gerne vide mere om bordfodbold?
Her kan du få et overblik og lære mere. Du kan finde information om hvornår bordfodbolden blev organiseret i Danmark, hvor man finder officielle klubber, finde ud af hvad Dansk Bordfodbold Forbund er og laver i det daglige, hvordan du kommer igang med spillet og meget mere.
 Hvornår startede bordfodbold officielt i Danmark? Bordfodbolden i Danmark blev organiseret i officielle rammer i 1997. En masse unge mennesker mødtes på Kulcaféen i indre København hver tirsdag og spillede turnering. Efter noget tid havde turneringen vokset sig så stor, så der var behov for mere plads. Derved blev klubben i København (Hovedstadens Bordfodbold Forening - HBF) en realitet. Lokalerne i Ahlefeldstsgade 18, kld. tv. blev tilholdssted for HBF, og er det stadig i dag. Siden hen er der kommet flere klubber til.
Hvor kan jeg spille henne? Mange barer og caféer har bordfodbold stående. Under 'officielle' rammer kan du finde klubber under menupunktet 'Lokalforeninger' ude til venstre. Der arbejdes på at stable flere klubber på benene, så der bliver mulighed for endnu flere at spille.
Hvad er DBFF (Dansk Bordfodbold Forbund)? DBFF varetager bordfodbolden i Danmark, arrangerer Danmarksmesterskaber, organiserer arbejdet med bordfodbolden og søger i bund og grund for at det hele løber rundt. Der er udvalgt en bestyrelse bestående af 5 medlemmer og 2 suppleanter, der til daglig sørger for DBFF. - Bestyrelsen - Baggrund / Historie
Mere om bordfodbold - borde, bolde, DM, VM mm. Det er blevet vedtaget at det officielle turneringsbord der spilles på i Danmark, er mærket Bonzini B90, der er udviklet og produceret af virksomheden Bonzini (www.bonzini.com). Virksomheden ligger i Paris i Frankrig. Der findes 5 forskellige bordtyper der er 'officielle' rundt om i verdenen. Bonzini er et af dem. Når der siges officielle, betyder det, at de er godkendt til at afholde Verdensmesterskab på. De forskellige bordtyper adskiller sig i hvordan mændene er udformet, vægten på stængerne, underfladen på bordet, bolden og flere andre ting. Det gør at spilleoplevelsen og ens evner er meget forskellig fra bord til bord.
- Regler i spillet
Boldene på hvert bord er forskellige. Nogen er glatte, nogen er mere 'klæbrige' (der spilles i øvrigt IKKE med korkbolde længere på noget bord).
De 5 bordtyper er:
| Tecball - Tyskland | Bonzini - Frankrig | Garlando - Østrig | | |  |  |  | | |
| Tornado - USA | Roberto Sport - Italien |  |  |
|